Kontorfællesskab København

Københavns NyhavnHvad skal du tænke over, når du vælger kontorfællesskab i København? Hvor kan du søge henne? Hvilke krav kan du stille som lejer? Hvorfor er det smart at sidde i et kontorfælleskab?

At finde frem til det rette kontorfælleskab, er lidt som er finde den rette bolig. Det er derfor vigtigt, at du bruger tid på at finde ud af, hvilke krav du stiller til det arbejdsmiljø som du vil arbejde i. Der er en del kriterier du bør have med i dine overvejelser når du vælger kontorfællesskab – vi har gennemgået de vigtigste i denne artikel, for at hjælpe dig på vej i din søgning efter det perfekte kontorfællesskab.

Kontorfællesskab – slip for det praktiske

Der er mange fordele ved at være en del af et kontorfællesskab. Vigtigst af alt – så slipper du for alt det praktiske. Hvis du sidder på eget kontor, så kommer der hurtigt til at gå en del timer på det praktiske. Der skal købes kaffe, toiletpapir og opvaskemiddel. Kontoret skal gøres rent og holdes ved lige. Opstår der skader på bygninger eller inventar, så skal du selv bruge tid på at skaffe hjælp til at reparere skaden. Går kaffemaskinen i stykker, så skal du selv bruge tid på at skaffe en ny eller få den ordnet. Listen er lang, og der er ingen tvivl om, at det kræver en del tid og administration, hvis du skal sidde på dit helt eget kontor. Alt dette kan du dog slippe for, hvis du får plads i et kontorfælleskab. Sker der fejl, eller er der mangler på kontoret, så kontakter du blot udlejer. Her bliver alt det praktiske ordnet for dig, og du kan derfor bruge tiden på at arbejde i stedet.

Når du søger kontorplads i København, så vil du ligeledes opleve, at du har masser af muligheder for at finde det helt rette fællesskab. Uanset om du vil sidde midt i hjertet af København, eller et lille stykke ude fra centrum, så er der meget at vælge imellem. Når du søger efter den perfekte arbejdsplads, kan du altså tillade dig at være en smule kræsen. Skal det være et mindre fællesskab eller en stor arbejdsplads? Vil du sidde på kontor med folk, som laver det samme som dig til hverdag, eller ønsker du variation? Inden du sætter dig ned og søger efter en kontorplads, så bør du have gjort dig disse overvejelser. Kun på den måde kan du nemlig sikre at du finder det helt rette kontorfællesskab for dig og din virksomhed.

Hvor jeg kan søge henne?

Når du skal søge efter det rette kontorfællesskab i København, så er det en god idé at finde ud af, hvilke kontorfællesskaber og kontorhoteller der er blevet anbefalet af andre. Når du søger efter et kontorfælleskab på Google, så finder du nemlig hurtigt ud af, at det er de større og lidt dyrere kontorer, som dukker op i søgeresultaterne først. Ligesom der findes boligportaler, så findes der også ’kontorportaler’, som er en samling af de største kontorfællesskaber i København. Hvis du vil udvide horisonten en smule, så bør du også se efter de mindre fællesskaber. Dem finder du nemt, hvis du søger efter andres anbefalinger gennem debatter – eksempelvis på Amino.dk.

Hvor og hvad du helt præcist bør søge efter, er afhængigt af hvilket type kontorfællesskab du ønsker at arbejde i. Mere om dette, i næste afsnit.

Forskellige kontorfællesskaber – forskellige oplevelser

BordfodboldNår du søger på nettet efter en kontorplads, så husk at læse hele beskrivelsen af fællesskabet igennem. Du kan nemlig få et godt indtryk af kontoret, hvis du bruger tid på udforske stedet en smule. Enkelte kontorfællesskaber/kontorhoteller er kun for bestemte typer af erhverv – der findes eksempelvis kontorfællesskaber kun for iværksættere. Der findes ligeledes fællesskaber, som gør meget ud af, at kontoret skal være et afslappet sted, hvor der er tid til hygge i arbejdstiden. Andre fællesskaber derimod, fokuserer på, at der skal være et seriøst arbejdsmiljø på kontoret. Nogle kontorfællesskaber går op i kunst, andre går op i bordfodbold og fredagsbar.

Hvilken type er du? Hvilket arbejdsmiljø arbejder du bedst i, og hvilken atmosfære ønsker du, der skal være på arbejdspladsen? Du ved, at der er forskel på arbejdsmiljøet hos eksempelvis Mærsk og LEGO – det samme gælder for de forskellige kontorfællesskaber i København. Find ud af, hvad dine forventninger er og hvilket signal det enkelte kontorfælleskab sender. Brug derefter de kriterier til at finde det rette kontorfælleskab for dig.

Beliggenhed og transport

Du skal huske at tage beliggenheden med i dine overvejelser, når du søger efter et kontorfællesskab i København. For det første skal det ikke være besværligt for dig at komme frem til kontoret. Hvis du ikke er i bil, så er det vigtigt at du enten er tæt på en S-togstation, metrostation eller et busstopsted. Hvis du skal bruge meget tid på transport, så risikerer du, at du bliver træt af at rejse frem og tilbage til kontoret.

Beliggenhed er ligeledes vigtigt i forhold til nærliggende restauranter og butikker. Hvis du får besøg af kunder, så er det rart at kunne invitere dem med ud til en bid mad eller en kop kaffe, som ikke kommer fra kontorets kaffemaskine. Hvis du skal handle eller træne på vejen hjem fra arbejde, så er det ligeledes en fordel, hvis der ikke er en halv times transport til den nærmeste netto. De små ting tæller, når du søger efter et kontor i København, for du har nemlig mange muligheder for at finde en lækker arbejdsplads.

S-tog på station

Kan jeg parkere min bil?

ParkeringsanlægDet er vigtigt at tjekke op på, om der er parkeringsmuligheder ved kontorfællesskabet, hvis du påtænker at bruge din bil til at komme til og fra arbejde. Hus også at se, om du skal betale for parkering ved kontoret, og om parkeringspladserne er private eller offentlige. Parkering i København er meget dyrt (især hvis du ikke bor i København), og det er derfor vigtigt at tjekke op hvilke muligheder du har for at parkere din bil i byen.

Du har heldigvis andre muligheder, hvis du ikke har mulighed for at parkere gratis ved kontorfællesskabet:

  • Gratis parkering til de heldige – på hjemmesiden parkeringsinfo.dk, kan du se en oversigt over de gratis parkeringsmuligheder der er i København. Ofte ligger parkeringspladserne placeret ved stationer, og du har derfor mulighed for at tage en bus, metro eller et tog herfra
  • Leje af en parkeringsplads hos et privat parkeringsselskab

Når du har tjekket op på priser og muligheder, bør du lave en sammenligning med priserne på den offentlige transport. Det kan ikke altid svare sig at tage bilen.

Kontorplads eller separat kontor?

Kontorplads Uanset om søger efter kontorplads alene eller sammen med flere af dine kollegaer, så skal du selvfølgelig overveje, om I vil være ’lukket af’ fra andre firmaer. Når du søger i de forskellige kontorfællesskaber, vil der ofte være mulighed for at få et eller flere separate kontorer samt enkelte kontorpladser. Vælger du en enkelt kontorplads, så vil du blive placeret sammen med folk fra andre firmaer, og det kan der både være fordele og ulemper ved.

Når du sidder på en plads i et åbent kontorareal, så kommer du hurtig tæt på andre mennesker. Da I sidder sammen, vil det være nærtliggende at hjælpe hinanden i forskellige arbejdssituationer, eller blot sidde sammen til frokosten.

Du får altså nemmere ved at få nye bekendtskaber, når du sidder på et åbent kontor. Der er selvfølgelig også mange fordele ved at sidde på eget kontor: Der er større chance for at få ro, da du kan lukke af til de større fællesarealer, og du slipper ligeledes for at høre på andres musik og telefonsamtaler.

Du skal altså gøre op med dig selv, hvilken type du er, før du bestemmer dig for en plads i det enkelte kontorfællesskab. Tag både højde for pris, hvor mange der sidder samlet og størrelsen på kontoret.

Kontorfaciliteter – kaffe, internet og mødelokaler

KaffemaskineDer er rigtig stor forskel på, hvad de enkelte kontorfællesskaber i København kan tilbyde. Ud over at vælge kontor efter pris, så bør du også overveje følgende: Hvad er inkluderet i lejen?

Er der køkkenfaciliteter, så du kan sætte din madpakke på køl og lave en varm kop kaffe? Eller skal du købe kaffe og frokost fra Københavns gader dagligt? Skal du selv stå for rengøring, eller bliver der gjort rent for dig som en del af lejen? Hvor hurtigt er internettet, og hører det også med i lejen? Der er altså mange ting du skal se på når du ser på lejen, for ellers risikerer du, at du kommer til at have en del ekstraomkostninger – og så er et billigt kontor måske ikke så billigt endda.

Derudover skal du også finde ud af, om du har brug for at være i et kontorfællesskab, som også har eksterne mødelokaler du kan benytte dig af. Hvis du får gæster eller kunder på besøg, så er det rart med et eksternt lokale – især hvis du blot har en kontorplads. Hvis du ligeledes er den aktive type, som cykler på arbejde, så er det også rart hvis der er bademuligheder på kontoret. Når du søger efter kontorplads, vil det ofte stå skrevet i beskrivelsen af kontorfællesskabet, hvilket faciliteter du har adgang til.

Hvor fleksibelt er dit kontorfællesskab?

Hvis du er den selvstændige type, som ikke ønsker at være afhængig af den enkelte udlejer, så bør du kigge efter følgende ting:

  • Er der mulighed for, at du kan være på kontoret lige når du ønsker det? Sagt på en anden måde – er der åbent 24/7? Nogle arbejder nemlig bedst sent om aften, da de ikke bliver forstyrret på dette tidspunkt. Hvis du er sådan en type, så husk at tjekke om kontoret altid har åbent. Ellers risikerer du, at du kommer til at føle dig begrænset af kontorfælleskabet
  • Er der fastsat mange regler for dig som lejer. Er det muligt at hænge billeder på væggene? Er det tilladt at høre radio? Hvor ofte må du udnytte mødelokalerne osv.
  • Hvordan ser det ud med opsigelse? Hvor lang tid er du bundet, og er der mulighed for forhandling?
  • Kan du have eget kontorskilt/firmaskilt

Reglerne, som er fastsat af de enkelte kontorfællesskaber, er med til at give dig et indtryk af, hvordan arbejdspladsen er. Brug derfor god tid på at undersøge stedet, så du ikke bliver mødt af ubehagelige overraskelser. Det samme gælder ligeledes når du får kontrakten i hånden: Stemmer aftalen overens med det, som står i kontrakten, hvordan er forholdene for dig som lejer osv.

Hvor mange krav stiller du som lejer?

Generelt handler det altså om at finde ud af hvilke krav du stiller til kontorfællesskabet. Du har mange muligheder for at finde den rette kontorplads i København, og du har derfor råd til at være en smule kræsen. Skal kontoret være stort og fint, og ønsker du, at der skal sidde en receptionist? Eller vil du hellere sidde i et mindre kontorfællesskab, hvor der er plads til hygge og sjov? Hvilke faciliteter kræver du at der er tilgængeligt på kontoret, og foretrækker du at sidde på et lukket kontor?

Brug god tid på din søgning efter det perfekte kontorfælleskab. Hvis du bruger tid på at tjekke flere forskellige kontorfællesskaber ud, så finder du hurtigt ud af hvor stor forskel der er på de enkelte kontorer. Dette er vigtigt i forhold til at finde ud af, hvilket miljø du helst vil arbejde i. Hav derfor overstående punkter i baghovedet, når du søger efter et kontorfællesskab i København. Måske kan du ikke finde stedet, som opfylder alle dine kriterier, men med de mange muligheder der er i København, så kan du hvert fald komme tæt på.
Held og lykke med søgningen!